Projekt circle reef
”Hvordan reagerer fisk på tilstedeværelsen af rev lavet af beton?”
Indenfor naturvidenskaben drøftes det jævnligt, om rev lavet af beton har samme positive effekter, som rev lavet af sten. Selv om beton flittigt bruges som materiale til kunstige rev i udlandet, er det endnu uvist, hvordan et rev lavet af ren beton vil fungere som habitat for de marine livsformer der findes i danske farvande.
Danmark har ikke naturligt ret mange sten. Derfor skal sten til stenrev oftest købes og importeres fra Norge. Prisen på stenene, og på skibstransporten er høj, og CO2-udledningerne ved både indvinding og fragten er høje. Ofte udgør prisen på sten den største post i forskningsprojekter omhandlende stenrev. En lang række af de velfungerende habitater der er tilgængelige for de marine livsformer der findes i havet omkring Danmark findes på kunstige revformationer, såsom havvindmøller og bropiller. Disse konstruktioner består i høj grad af beton. Når konstruktionerne er udtjente, skal de fjernes fra havbunden igen, og køres til nedknusning. Derved knuses dog også hjemstederne for det marine liv, som måtte have indfundet sig på de kunstige rev. Vi ser derfor et stort potentiale i at blive klogere på effekterne af at lade sådanne beton elementer forblive i havet, så de fortsat kan tilbyde levesteder for den marine biodiversitet.
Projekt Circle Reef giver os nu en unik mulighed for at sammenligne forekomster af fisk og andre organismer ved rev lavet af sten og beton i Køge Bugt. Sammenligningen er aldrig blevet lavet tidligere og kan derved åbne helt nye perspektiver indenfor udlægning af rev i danske farvande.
Vi understreger, at formålet med projektet naturligvis ikke er at gøre havet til en fremtidig losseplads for byggeaffald, og at alt det beton, som udlægges i Køge Bugt og anvendes i projektet, på forhånd er testet for farlige stoffer (PCB, tungmetaller m.m.), så den slags ikke udledes til havmiljøet.
I projektet vil vi bl.a. undersøge følgende:
1) Det er muligt at udvikle den rette opskrift på beton, og skabe de typer af overfladestrukturer i betonen, som tillader bedst og hurtigst grobund for kolonisering af tang, muslinger, mv. end importeret granit, som ikke kan overfladebehandles på lignende måder.
2) Der kan udvikles en struktur og et design, som optimerer biodiversiteten på revet mest muligt, fx ved at skabe fordybning eller huller i cementen, som organismer kan anvende som skjul.
3) Der kan udvikles en cementpasta, som klistrer sand og sten sammen, optager CO2 fra luft og vand og danner calciumcarbonat; processen kaldes karbonatisering. Denne proces er typisk ikke ønsket i byggebranchen for at beskytte armeringsjern, men da betonrevet ikke indeholder armeringsjern er optagelsen af CO2 netop ønsket, idet calciumcarbonat gør betonen, og derved revets struktur, meget stabil.
4) Det er muligt at øge betonrevets holdbarhed yderligere ved biologisk CO2-binding gennem fastsiddende organismer, som inkorporerer calciumcarbonat i deres skaller, såsom østers og muslinger.
Effektmonitering på Circle Reef
For at undersøge sagen nærmere vil dette projekt både anlægge rev af beton og rev af sten og efterfølgende sammenligne forekomster af fisk og vegetation ved begge rev-typer. Konkret vil der i projektet blive etableret i alt fire rev; to rev af sten og to rev af ren beton. Revenes dimensioner vil være identiske, idet de vil have samme form og bestå af samme volumen af sten/beton, så det derved er muligt at sammenligne resultaterne direkte.
Miljøeffekterne dokumenteres vha. skånsom biologisk monitering med undervandskameraer til at studere forekomsten af fiskearter på hhv. to stenrev, to betonrev samt på to kontrolområder med bar sandbund. Monitering af tang og ålegræs, deres dækningsgrad og tangsamfundets artssammensætning vil samtidig blive undersøgt vha. dykkerundersøgelser.
Derfor vil der i projektet blive foretaget en Life Cycle Analysis med beregning af CO2-udledning i forbindelse med etablering af rev af hhv. norsk granit og ren beton.
Projekt Circle Reef bygger videre på den viden, der er opnået i stenrevsprojekterne BlueReef, Als Stenrev og RevFisk, hvor der er arbejdet med bl.a. revenes udformning i forhold til at kunne understøtte den største biodiversitet og tæthed af vegetation og invertebrater, og dermed også understøtte flest mulige fisk og fiskearter. For at gøre resultaterne sammenlignelige med de foregående projekter, vil der i nærværende projekt blive udformet tilsvarende stenrev og betonrev, hvorefter biodiversiteten og forekomsten af vegetation, invertebrater og fisk m.m. kan sammenlignes. Af samme årsag vil sten- og betonrev blive udlagt på 6-8 m dybde – samme dybde, som anvendes på Als Stenrev.