Projekt circle reef

Projekt Circle Reef – et studie i anvendeligheden af genbrugsbeton

”Hvordan reagerer fisk på tilstedeværelsen af rev lavet af beton?”

Indenfor naturvidenskaben drøftes det jævnligt, om rev lavet af beton har samme positive effekter, som rev lavet af sten. Selv om beton bruges i høj grad til rev i udlandet, så er det endnu uvist, hvordan et rev lavet af beton vil fungere i danske farvande. Det gælder især i forhold til fisk, som ofte har gavn af stenrev.

Danmark har ikke naturligt ret mange sten, så sten til bl.a. stenrev skal oftest købes og importeres fra Norge. Prisen på sten er høj, og CO2-udledningen ved indvinding og fragt er stor. Ofte udgør prisen på sten den største post i forskningsprojekter vedr. stenrev. En mulig løsning på både pris og bæredygtighed er at anvende nedbrudt genbrugsbeton i stedet for sten til skabelse af rev.

Circle Reef – Et forskningsprojekt i samarbejde med DTU Aqua, DTU Sustain og WSP

Projekt Circle Reef giver en unik mulighed for at sammenligne forekomster af fisk og andre organismer ved rev lavet af sten og beton i Køge Bugt. Sammenligningen er aldrig blevet lavet tidligere og kan muligvis åbne helt nye perspektiver indenfor udlægning af rev i danske farvande.

Det er afgørende at understrege, at formålet med projektet ikke er at gøre havet til en fremtidig losseplads for byggeaffald, og at alt genanvendt beton, som anvendes her, er testet for farlige stoffer (PCB, tungmetaller m.m.), renset og nedknust (dvs. uden armeringsjern), så der ikke udledes miljøfarlige stoffer eller rustent jern til det sårbare havmiljø

 

Der er flere fordele ved at anvende nedknust genanvendt beton frem for sprængt, norsk granit, bl.a.:

1)  Det er muligt at udvikle den rette opskrift på beton samt skabe overflader, som giver bedre grobund for etablering af nye økosystemer end importeret granit, som ikke kan overfladebehandles på lignende måder.

2)  Der kan udvikles en struktur og et design, som optimerer biodiversiteten på revet mest muligt, fx ved at skabe fordybning eller huller i cementen, som organismer kan anvende som skjul.

3)  Cementpasta, som klistrer sand og sten sammen, optager CO2 fra luft og vand og danner calciumcarbonat; processen kaldes karbonatisering. Denne proces er typisk ikke ønsket i byggebranchen for at beskytte armeringsjern, men da betonrevet ikke indeholder armeringsjern er optagelsen af CO2 netop ønsket, idet calciumcarbonat gør betonen, og derved revets struktur, meget stabil.

4)  Det er muligt at øge betonrevets holdbarhed yderligere ved biologisk CO2-binding gennem fastsiddende organismer, som inkorporerer calciumcarbonat i deres skaller, såsom østers og muslinger.

Torsk der lever på en marin installation i Nordsøen (A) og to-plettede kutlinger på et vindmøllefundament ved Vindeby, inden det blev fjernet (B). Begge fotos er lånt fra Svendsen el al., 2019.

Effektmonitering på Circle Reef 

For at undersøge sagen nærmere vil dette projekt både anlægge rev af beton og rev af sten og efterfølgende sammenligne forekomster af fisk og vegetation ved begge rev-typer. Konkret vil der i projektet blive etableret i alt fire rev; to rev af sten og to rev af genstøbt genbrugsbeton. Revene vil være identiske, idet de vil have samme form og bestå af samme volumen af sten/beton, så det derved er muligt at sammenligne resultaterne direkte.

Miljøeffekterne dokumenteres vha. skånsom biologisk monitering med undervandskameraer til at studere forekomsten af fiskearter på hhv. to stenrev, to betonrev samt på to kontrolområder med bar sandbund. Monitering af tang og ålegræs, deres dækningsgrad og tangsamfundets artssammensætning vil samtidig blive undersøgt vha. dykkerundersøgelser.

Derfor vil der i projektet blive foretaget en Life Cycle Analysis med beregning af CO2-udledning i forbindelse med etablering af rev af hhv. norsk granit og genanvendt, nedknust beton.

 

Projekt Circle Reef bygger videre på den viden, der er opnået i stenrevsprojekterne BlueReef, Als Stenrev og RevFisk, hvor der er arbejdet med bl.a. revenes udformning i forhold til at kunne understøtte den største biodiversitet og tæthed af vegetation og invertebrater, og dermed også understøtte flest mulige fisk og fiskearter. For at gøre resultaterne sammenlignelige med de foregående projekter, vil der i nærværende projekt blive udformet tilsvarende stenrev og betonrev, hvorefter biodiversiteten og forekomsten af vegetation, invertebrater og fisk m.m. kan sammenlignes. Af samme årsag vil sten- og betonrev blive udlagt på 6-8 m dybde – samme dybde, som anvendes på Als Stenrev.