Planlægning praksis og procedure

Hvad er så planen?

Køge Bugt Stenrev ønsker at samarbejde med ALLE, som også har som vision at udføre positive tiltag for havmiljøet i de danske farvande. Du kan se mere om vores samarbejdspartnere her. 

Vi har derfor teamet op med dygtige og erfarne miljøkonsulenter, forskningsinstitutioner og andre danske stenrevsforeninger, som skal bistå vores forening i at gennemføre vores marine missioner i Køge Bugt. De næste trins i arbejdsprocessen involverer blandt andet godkendte tilladelser fra Kystdirektoratet samt udførsel af de nødvendige forundersøgelser, før end de første sten til projekterne kan udlægges i bugten. I mellemtiden arbejder vi i foreningen på højtryk videre på at udveksle erfaringer med andre danske stenrevsforeninger, finde flere samarbejdspartnere, og udbrede vores visioner for højere biodiversitet i Køge Bugt. 

Samtidig samarbejder vi tæt sammen med bugtens sydlige kyst-kommuner; Stevns, Køge, Solrød, Greve og Ishøj, for i fællesskab at skabe gode formidlingsplatforme til lokalbefolkningen og uddannelsesinstitutioner, således, at vi bedst muligt kan udbrede vores visioner, så vi alle kan blive klogere på hvordan vi passer bedst på vores danske farvande.

 

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag til vores forenings arbejde, eller er interesseret i at være med om bord i nogle af vores projekter, så tøv endelig ikke med at kontakte os!

1720519917422
Design og placering af revene

Havbunden i Køge Bugt består primært af sandbund med enkelte hårdbundsområder, som både er et nødvendig og begrænsende aspekt der skal tages hensyn til i udvælgelsen for placeringen af stenrevene, da en for blød bund vil resultere i, at stenene synker ned i sedimentet, og revet derfor vil forsvinde helt. 

Derfor foretager vi i samarbejde med vores miljøkonsulenter, WSP Danmark, indledningsvist scanninger for at undersøge sammensætningen af havbunden. Samtidig bidrager disse turer også med ny og vigtig information om områder dækket af store enge med ålegræs, som er et vigtigt ‘levende’ habitat for mange marine livsformer, og som er effektivt til at deponere kulstof i havbunden, som der derfor bør værnes om at bevare.

For at give mulighed for så høj en kvalitet og funktionalitet af stenrevne som muligt, vil vi forsøge at sikre diversitet i sammensætningen af de sten der udgør revene således, at der bliver rum til både små og store dyr og vandplanter. Dette gøres ved at konstruere revene af både store og små sten, at arrangere de stenene således, at der både danner huler, sikres store overflader der øger muligheden for store områder med tangplanter og at der tages hensyn til mulighed for spredning, så livsformerne kan vandre og kolonisere på tværs af revets afkroge.