Kom med på snorkeltur
Snorkling på formidlingsrev – udskoling og ungdomsuddannelser
Obs: Denne tur kan kun bookes, hvis der medfølger en voksen med gældende livredderprøve. Vi har dragter og masker til 12 personer.
Når vi snorkler oplever vi den marine verden på egen krop og helt tæt på. Alle sanser kommer i sving og glæden og gyset ved at være i det levende hav er meget konkret. En snorkeltur danner formidable læringskroge for naturvidenskab, men lige så meget er det en fysisk og mental oplevelse. Vi fokuserer på tryghed, fælles glæde og forundring.
Snorkling på formidlingsrevene – offentlige arrangementer over 18 år.
Obs: Deltagere skal være over 18 år og kunne svømme. Du kan låne våddragt og maske af os.
Når vi snorkler oplever vi den marine verden på egen krop og helt tæt på. Alle sanser kommer i sving, og glæden og gyset ved at være i det levende hav er for mange en stor oplevelse. Sammen bliver vi klogere på fisk, dyr og tang som lever på stenrevene. Der er mulighed for at låne et undervandskamera så du kan få flotte billeder med hjem. Vi fokuserer på tryghed, fælles glæde og forundring. Se hvor og hvornår i vores kalender
”Afsted mod det blå! Og det var intet mindre end livets genopståen jeg blev vidne til! I Køge Bugt har man nemlig gennem årtier rippet bunden for sten, til byggerier. Men nu er Køge Bugt Stenrev begyndt at genoprette stenrevene – dvs. lægge stenene tilbage og så opstår der alt muligt liv igen! Vi så fiskestimer, tangplanter, krabber, muslinger, gopler .. og fornemmelsen af at flyde rundt i overfladen med frit udsyn og lyden af verden gennem vand var bare fuldstændig magisk. ” – Signe Frydenlund, 49 år.
